Facebook Pixel

🎅 Bestil senest den 20. december kl. 12.00 hvis pakken skal være fremme inden juleaften 2024. 🤶
❄ Vores butik holder lukket mellem jul og nytår ❄
🎁 Vi bytter julegaver helt frem til og med den 31.01.2025 🎁
🎅Bestil senest den 20. december kl. 12.00 hvis pakken skal være fremme inden juleaften 2024.🤶
❄Vores butik holder lukket mellem jul og nytår❄
🎁 Vi bytter julegaver helt frem til og med den 31.01.2025 🎁
Vind en plads på Glenn Lucas’ online drejekursus

Vind en plads på Glenn Lucas’ online drejekursus

Udgivet af: Udgivet i: Værktøj , Seneste nyheder, Alt til Trædrejning Dated: 2. marts 2021

Vi har lokket Glenn Lucas til at afholde et online drejekursus for nogle af jer mandag den 22. marts kl. 19. Her vil han introducere de værktøjer og teknikker, som han bruger til at dreje den fine bøgeskål med firkantede kanter, som du kan se i videoen herunder. Bagefter kan du gøre ham kunsten efter. Kurset varer 1-2 timer. Der er 75 pladser. Og du kan vinde en af dem!


Hvis du har lyst til at deltage i konkurrencen om en af de 75 pladser på Glenn Lucas' online drejekursus, skal du bare udfylde skemaet via linket her: https://forms.gle/3nL6rbkvY52crfnXA


Der er flere gode grunde til at tilmelde sig konkurrencen. En af dem er Glenn Lucas' setup. For lige så professionel som Glenn Lucas er som trædrejer, lige så professionelt er hans setup, når han afholder onlinekurser. Han har nemlig ikke mindre end fire kameraer, der sørger for, at du kan følge med i de forskellige snit, han laver. Og det ene kamera viser dig endda det hele fra fulgeperspektiv. Du kan stille spørgsmål til Glenn Lucas undervejs, hvis du måtte have nogen.


Jeg har tilmeldt mig. Hvad nu?
Konkurrencen slutter fredag den 12. marts, og vinderne bliver trukket live ovre på vores Facebook-side, Sminge Inventar & Maskiner, torsdag den 18. marts kl. 19. Der vil også være et par trøstepræmier.


Har du ikke mulighed for at følge med i lodtrækningen? Bare rolig. Du kan sagtens vinde alligevel. Vi kontakter også alle vinderne via mail efterfølgende.


Kurset kommer til at foregå på Zoom og kræver, at du opretter en bruger på zoom.us. Men det skal vi nok fortælle meget mere om i den mail, du modtager, hvis du bliver en af de heldige vindere.


Held og lykke!


Hvem er Glenn Lucas?

Glenn Lucas er professionel trædrejer og kommer fra Irland. Han har drejet siden 1990 og producerer alt fra klassisk funktionelle emner til enkeltstående kunstneriske emner til hjem og samlinger. I dag er Glenn Lucas internationalt kendt for sine færdigheder ved drejebænken, og når verden ikke er ramt af en coronapandemi, underviser han også i trædrejning, både i sit eget værksted i Irland og rundt omkring i verden.


Hvis du ikke allerede kender Glenn Lucas, kender du måske nogle af de trædrejningsværktøjer, han har lavet i samarbejde med Hamlet Craft Tools. Alle værktøjerne har fået navn efter Glenn Lucas og har hans navn på håndtaget. Samarbejdet har resulteret i både u-jern til skåldrejning, bundjern til skåldrejning, spindel drejejern, skrabere og mejsler. Hvis du skal i gang med dit næste trædrejningsprojekt og er på udkig efter nyt værktøj i god kvalitet, er Glenn Lucas' trædrejningsværktøj et godt bud. Værktøjerne er lavet af M42 HSS og er derfor robuste og slidstærke værktøjer, som hjælper dig godt i mål med dine projekter.


Rubio Monocoat – Den nyeste generation af olier

Har du set, at vi som noget nyt forhandler træbehandlingsmærket Rubio Monocoat? Det er et brand, der giver dig seriøs kvalitet for pengene og et nærmest endeløst udvalg af farver og overfladebehandlingsmuligheder til dine drejede træemner. En af grundene til at mærket hedder, som det gør, er at det dækker ved kun ét lag. Så bliver det næsten ikke nemmere. Der er derfor heller ikke noget at sige til, at mærket er kendt, populært og brugt blandt både trædrejere, snedkere og hobbyfolk.