Du kender garanteret den klassiske, europæiske sav som en, der skærer, når du skubber den fremad. Når det på den måde kræver et større pres at få saven til at lave et snit, er klingen nødt til at være bred, så den kan modstå det pres, der bliver lagt på den. En bred klinge betyder brede snit. Og brede snit betyder mere friktion. Du kender måske også den klassiske sav som en, der kan finde på at bukke og svaje, når den møder modstand. Det fører alt sammen til rå og sløve snit. Du ved dem, man helst vil undgå.

Og det er derfor, du skal vælge en japansk sav. Modsat den klassiske sav skærer den, når du trækker den mod dig. Det betyder, at klingen forbliver lige og stabil under hele snittet. Det betyder også, at der kommer et mindre pres på saven. Derfor kan den have en meget tyndere klinge. En tynd klinge laver smalle og rene snit og producerer dermed også meget mindre savsmuld end den brede klinge. Det lyder meget godt, ik?

En af de tre vigtigste japanske save er Kataba saven. Det er en ensidet sav med tænder på den nederste side af klingen. Bladet (på omkring 0,5 mm) er tykkere end bladet på en Dozuki sav (på omkring 0,3 mm). Det kræver ingen og har heller ingen stabiliserende ryg. Hvis du skal lave lange og dybe snit, er en Kataba sav derfor genial. Men den er også god til generelle skæreopgaver, fordi den er billig og sørger for et rent og hurtigt snit. Saven kommer som en tværsnitssav, men du kan altid tilkøbe klinger til længdesnit, hvis du har brug for sådan nogle. Begge typer er laserhærdet og designet til at skære i træ eller andre former for træbaserede materialer. Og er du snedker? Så har vi klinger på 250 og 265 mm. Men er du tømrer? Så har vi selvfølgelig også en klinge på 300 eller 330 mm til dig.

En anden af de tre vigtigste japanske save er Ryoba saven. I modsætning til Kataba saven har Ryoba tænder på begge sider af klingen, så den både kan lave længde- og tværsnit. Du får altså to save i en og har derfor dobbelt så mange muligheder som træarbejder. Saven med blade på mellem 0,5 og 0,7 mm er især velegnet til dybe snit. Men selvom de er dybe, er de også rene. Og på den måde sparer du tid. En anden fordel ved de japanske save (og altså også Ryoba savene) er, at du nemt kan skille klingen fra håndtaget og på den måde opbevare delene sikkert i selv mindre værktøjskasser.

Den sidste af de tre vigtigste japanske save er Dozuki saven. Det er en sav med ryg, som giver stivhed og derfor også meget præcise snit. Skal du lave tapsamlinger? Så er det en Dozuki, du skal have fat i. Ligesom med Kataba og Ryoba savene findes der flere forskellige typer af Dozuki saven. Og der er selvfølgelig også en, der passer til dig og dit projekt, uanset om du for eksempel skal lave ekstra fine snit, har gang i svalehaler eller skal skære i halvhårdt (eller blødt) træ.

Den helt store forskel på savene går på tænderne og tandafstanden, og på om saven skal lave længde- eller tværsnit. Du kan dog sagtens lave længdesnit med en tværsnitssav og omvendt, så længe du bare er klar over, at det kan have betydning for hastigheden, og at snittet ikke bliver helt så fint. Saven tager ingen skade. Skal du kun have én sav, der kan lave både længde- og tværsnit, bør du gå med en fintandet længdesav. Og hvis du er nybegynder, skal du ikke købe den dyreste af slagsen.