Facebook Pixel

🎅 Bestil senest den 20. december kl. 12.00 hvis pakken skal være fremme inden juleaften 2024. 🤶
❄ Vores butik holder lukket mellem jul og nytår ❄
🎅Bestil senest den 20. december kl. 12.00 hvis pakken skal være fremme inden juleaften 2024.🤶
❄Vores butik holder lukket mellem jul og nytår❄
ddm1_121.jpg

Gør det selv: forbered dig på forårets havetrends del 3.

Udgivet af: Udgivet i: Dorch & Danola fif, Dorch & Danola A/S, Seneste nyheder Dated: 4. januar 2022

Vinteren er over os, og vejret inviterer ikke ligefrem til ‘gør-det-selv’ projekter i haven.
Mange nyder måske pausen væk fra haven, men hos andre kribler det i de grønne fingre for at komme i gang. Men frygt ej, der er masser du kan lave, og det kan være en god ide allerede nu at forberede sig på forårets havetrends.

Vi giver dig her et indblik i de trends der kommer til foråret, hvilke byg-selv projekter du kan starte på, og hvilket værktøj du har brug for i din forberedelse. Altså sammen kan du gøre inde i din varme garage. I denne artikel kigger vi på, hvordan du kan skabe mere biodiversitet i din have ved at bygge et insekthotel.

‘Gør-det-selv’ projekt til at opnå bio diversitet i haven

At skabe bio diversitet i haven er endnu en trend du godt kan forberede dig på allerede nu. Flere har fået øjnene op for den positive effekt ved f.eks. at bygge et insekthotel. Insekter i haven bestøver blomsterne, og er føde for fugle og pindsvin. Det er en ideel måde at opnå et rigt dyreliv. Se her, hvordan du bygger dit eget insekthotel til haven.

Step 1. Hvem skal dine hotelgæster være?
Der findes mange forskellige insekter, og de foretrækker hver især forskellige materialer. Edderkopper har eksempelvis andre behov end både bier og regnorme, så undersøg hvilke materialer der passer bedst til de insekter du gerne vil checke ind på dit hotel. Ikke desto mindre kan du forberede dig på, at der skal saves en del i træ, både til hotel-fundamentet og til indholdet. Den traditionelle løsning er endnu engang saven, men et insekthotel kræver typisk en del saveri så vi vil anbefale en hurtigere maskindrevet løsning, såsom en Akku Stiksav fra Bosch. Når træet er skåret er det en god ide at give den en omgang med noget sandpapir eller en multisliber.

Step 2. Så skal hotellet samles
Til at samle hotellet kan både trælim eller søm bruges, men vi anbefaler faktisk at bruge skruer. Hvorfor? Fordi, at du måske senere vi overveje at lave en tilbygning til hotellet. Vi har erfaret, at mange bliver bidt at det rige liv et insekthotel bringer, og senere vil prøve at tiltrække forskellige typer af insekter. Med skruer er det noget nemmere at ommøblere fundamentet end med søm eller lim. En god skruemaskine, som f.eks. Metabo Skruemaskine, klare jobbet.

Step 3. Indretning af hotelværelserne til insekterne
Dit inskethotel består sikkert af mos, kviste, jord eller andre materialer afhængig af dine gæster. Mange insekter elsker at gemme sig i mørke huler, og det kan anbefales at bruge nogle tykkere træstykker hvor disse huler kan bores ind i. Brug eventuelt et metalborsæt, som det fra Milwaukee, så du kan lave flere forskellige størrelser af huller efter gæsternes behov.

Step 4. Husk kærlighed til træet og den rigtige placering
Ligesom alt træ kræver dit insekthotel også en kærlig behandling så det kan holde så lang tid som muligt. Dvs. træet skal renses, slibes, olieres og lakeres for at give gæsternes et ophold på et sundt og et flot hotel. Det er en god ide, at bruge produkter som er specifikt lavet til træ, f.eks. trærens fra Fynske Olier eller træolie fra Fynske Olier, så du sikre at dit insekthotel holder længst muligt. Når du skal finde et sted til dit insekthotel, skal du for en gang skyld tænke på dit behov og ikke dine gæsters. Bio diversitet i haven kan glæde både det vilde liv og de naturinteresserede, men det kan være en god ide at placere det bagerst i haven så du får fred når du til foråret sidder i dine nye havemøbler. Bum, så mangler vi bare at insekterne kommer ud af deres vinterhi og er klar til at overnatte på dit hotel!

Læs også, hvordan du laver et havemøbel ud af en gammel palle, eller hvordan du laver dit eget højbed.