Det nye PLANEX LHS 2 giraf-/langhalssliber er bedre for både dig og din krop, og giver bedre slibning af lofter og vægge. Den kommer i handlen fra oktober 2020, så du kan godt glæde dig.
En oplysende tilføjelse
Lysringen i hovedet er af LED-pærer, der bruger minimalt strøm, så du ikke bruger hele batteriet på oplysning.
Det lys lysringen afgiver har den fordel, at det oplyser ujævnheder på overfladen under selve slibningen, så du kan ordne dem med det samme i stedet for, at du skal i gang med tidskrævende efterarbejde.
Du har simpelthen tilkoblet en kontrollampe på din langhalssliber.
Skåner dig, mens du arbejder
Sugeevnen i den nye PLANEX 2 er så stærk, at den holder maskinens egen vægt, når du sliber. Dette letter arbejdet med slibningen gevaldigt og gør, at du slider meget mindre på nakke, arme og skuldre, når du arbejder med samtlige typer slibeproces.
Tilsugningen kan reguleres, så der kommer det rigtige sug ift. den overflade du er i gang med.
Sliberen har tilmed en et-grebs betjent indstilling af arbejdslængden, så du hurtigt kan tilpasse dig til arbejdsomgivelserne, uanset om det er høje lofter eller snævre rum.
En excentrisk maskine
De excentriske slibebevægelser har, ligesom i excenterslibere, den fordel, at de efterlader en perfekt overfladekvalitet uden spor, og gør at du undgår ressourcekrævende efterbehandling.
Maskinen drives, ligesom sin forgænger, af den stærke, kulfri EC-motor, der er vedligeholdelsesfri og ekstremt robust, hvilket giver både motoren og dermed også PLANEX 2 en lang levetid.