Hårdttræsolie Natur 5 Liter
Hårdttræsolie fra Fynske Olier er en udendørs naturolie til grunding, opfriskning, pleje eller slutbehandling af alle udvendige overflader i hårdttræ. Hårdttræsolien kan anvendes på alle overflader af træ såsom jatoba, ipé, nyatoh, shorea, eg, nød, palisander, og lignende hårde træsorter – dog ikke lærk. Olien kan bruges på alle typer af hårdttræ herunder også mahogni, teak og hard wood, som kan være svære at behandle og vedligeholde. Anbefales også til renovering af tidligere oliebehandlede overflader som vinduer, døre, terrasser, træfacader, hegn, m.m. Du kan også bruge Hårdttræsolien som havemøbelolie på sugende overflader.
Hårdttræsolien giver træet en overfladebehandling, der fungerer som en vandafvisende og dybdevirkende imprægnering af træets overflade. Den forhindrer samtidig, at træet udtørrer og revner. Der er fungicider i olien, som beskytter træet imod råd og svampeangreb. Hårdttræsolien er en slidstærk naturolie som giver et levende, naturligt og varmt udseende og efterlader en silkemat film på træet. Hårdttræsolien fremhæver træets naturlige udseende og giver en flot gylden nuance på træet. Brug Hårdttræsolie fra Fynske Olier regelmæssigt og forlæng de udendørs træoverfladers levetid.
Vær opmærksom på, at nyt frisk ædeltræ (teak, mahogni, meranti, nyatoh og andre eksotiske træsorter) indeholder egne naturlige olier i træet. Man bør derfor afrense med Trærens fra Fynske Olier inden oliering.
Brugsanvisning
Sikr, at overfladen er ren for fedt, snavs, voks, polish og sæberester inden du starter behandlingen. Træet kan rengøres med Fynske Olier – Trærens og vand, hvorefter træet skal tørre helt. Ryst dunken grundigt før brug. Hårdttræsolien kan påføres med en rulle, klud, svamp eller pensel.
Hårdttræsolie som ikke er absorberet skal fjernes ellers fordeles senest 20 minutter efter påføring. Ikke-absorberet Hårdttræsolie kan efterlade skjolder på overfladen.
Grundbehandling - Dag 1
1. Afslut slibning af overfladen med korn 120-150 og rengør for slibestøv inden oliering.
2. Påfør olien i et blankt lag på hele overfladen. Brug gerne en pensel, rulle eller svamp.
3. Lad olien trække i 20 min.
4. Fordel derefter olien eller påfør mere olie på de tørre områder, så overfladen fremstår blank i alle 20 min.
5. Aftør derefter hele overfladen med en hvid Pads eller fnugfri klud, så den fremstår ensartet mat.
Færdigbehandling - Dag 2
1. Start behandlingen med at mellem slib overfladen med korn 180-220 og rengør for slibestøv før oliering.
2. Påfør olien i et blank lag, på hele overfladen. Brug gerne en pensel, rulle eller svamp.
3. Lad olien trække i 20 min.
4. Aftør da hele overfladen med en hvid pads eller fnugfri klud, så den fremstår ensartet mat.
Årlig pleje af olien, før nedslidning
• Rengør overfladen, så den er fri for snavs og fedt.
• Påfør olien i et jævnt lag med klud eller svamp.
• Lad olien trække i 10 min.
• Aftør da hele overfladen med en fnugfri klud, så den fremstår ensartet mat.
Teknisk data
Rækkeevne: Ca. 10 – 50m2 pr. liter.
Tørretid: Tørretid ca. 8 timer ved 20°.
Før brug: Ryst dunken grundigt før brug.
Påføringsværktøj: Dysse, valse, klud, svamp, rulle eller pensel.
Farve: Natur
Indhold: 5 Liter
Sikkerhedsanvisning:
Klude, svampe o.l. samt slibestøv kan selvantænde på grund af indhold af ikke-hærdet linolie. Disse skal derfor opbevares lufttæt eller i vand. Opbevares utilgængeligt for børn.
Bemærk
Det viste produkt kan afvige alt efter konfiguration af udstyr og tekniske detaljer. Vær opmærksom på leveringsomfang og produktbeskrivelse.
Tilbehør medfølger kun, hvis det er anført i leveringsomfanget