Teknisk Hvid Olie - Klar - 20 Liter
Teknisk Hvid Olie fra
Fynske Olier er en højtraffineret paraffinolie, som er medicinsk ren. Teknisk
Hvid Olie kan anvendes som glidemiddel til plane overflader på metal, samt til
pleje og vedligeholdelse af træmøbler og indendørs træoverflader.
Olien kan ligeledes
anvendes til smøring af instrumenter, apparater og maskiner i industrien.
Generelt anvendes
olien i industrier og først og fremmest til smøring af maskiner, hvor der er
risiko for, at smøremidlet kommer i kontakt med fødevarer (eller dyrefoder).
Det kan fx være bagerier, bryggerier eller generelt, hvor der stilles krav om
en olie, der har en farmaceutisk eller levnedsmiddelgodkendelse. Desuden
anvendes denne olie af maskinproducenter af fødevaremaskiner samt til
tågesmøring.
Teknisk Hvid Olie er
en farveløs, vandklar, lugt- og smagsfri olie baseret på paraffinsk baseolie,
som har gennemgået en særlig intensiv raffineringsproces. Produktet opnår en
meget høj renhedsgrad og har derfor et bredt anvendelsesområde. På metal
forhindrer Teknisk Hvid Olie at meget harpiksholdigt træ, som fx gran og fyr
træ, sætter sig fast under maskinbearbejdning.
Teknisk Hvid Olie
anvendes også som smørelse på savklinger.
Bemærk - Produktet er
ikke velegnet til overlakering.
Brugsanvisning
Sikr, at overfladen er
ren for fedt, snavs, voks, polish og sæberester, inden du starter behandlingen.
Træet kan rengøres med Fynske olier Trærens og vand, hvorefter træet skal tørre
helt. Ryst dunken grundigt før brug. Teknisk Hvid Olie kan påføres med en klud,
svamp, rulle eller pensel. Olie på træoverflader, som ikke er absorberet, skal
fjernes senest 60 minutter efter påføring. Ikke-absorberet Teknisk Hvid Olie
kan efterlade en fedthinde på træoverfladen.
Plejebehandling af træ:
- Påfør olien i et blankt lag på hele overfladen. Brug gerne en pensel eller svamp.
- Lad olien trække i 10 min.
- Aftør da hele overfladen med en hvid pad eller fnugfri klud, så den fremstår ensartet mat.
Som glidemiddel til metal:
- Påfør olien i et blankt lag på hele overfladen. Brug gerne en pensel, svamp eller klud.
- Kan anbefales at give 2 lag, hvis metallet er riflet i overfladen.
Teknisk data
Rækkeevne: Ca. 10 – 50m2 pr. liter.
Tørretid: Lægger sig som en fedthinde.
Før brug: Ryst dunken grundigt før brug.
Påføringsværktøj: Klud, svamp, dyse, dypning eller pensel.
Farve: Klar
Indhold: 20 Liter
Bemærk
Det viste produkt kan afvige alt efter konfiguration af udstyr og tekniske detaljer. Vær opmærksom på leveringsomfang og produktbeskrivelse.
Tilbehør medfølger kun, hvis det er anført i leveringsomfanget